Saturday, October 09, 2004

Listetid.



Ting jeg savner:


1.Dengang man kunne gå ned i sin forstadsgrillbar, og blande slik til 10 øre, og daske hjem med en lørdagsslikpose på størrelse med en airbag.
2.Dansefilm. Hvornår har man sidst kunne tage sin bedste veninde i hånden, for at tage i biffen og se ”Dirty Dancing”, ”Stricktly Ballroom” eller ”Grease”? For derefter at spurte ned i Fona for at købe soundtracket til senere rødvinsbrug?
3.Og i den forbindelse: Billigdag i biograferne.
4.Afrikas stjerne brætspillet.
5.16årige kassehofter. Det er hårde odds. De kommer aldrig igen.
6.Gotha på DR1
7.At være ung nok til at læse Dennis Jürgensen.
8.Den absolutte sejrsfølelse ved at finde en grøn vingummi i sin Astronautis.
9.Pølsehorn og snobrød.
10.Sparkk sodavand.
11.Kaj Gosvigs anmeldelser i ”Filmguiden”
12.Thomas Mygind tilbage til Robinson nu!


Ting jeg IKKE savner:

1.Film med Iben hjejle.
2.Twin Peaks, der resulterede i, at min mor måtte campere på min sofa flere uger i træk, af frygt for ånden Bob eller Kæmpen der pludselig stod i Agent Coopers Hotelværelse.
3.Jollycola. Tabercola. Punktum.
4.Skolernes efterårsløb. 5 km med lungen ud af munden, i alt for slidte kondisko, og alt alt for meget frisk luft.
5.Lillebror ostestænger. Hvad ER de egentlig for nogle, hvad er de lavet af, og hvor kommer de fra?
6.Mellem Himmel og Jord. ”I dag skal vi høre om Ukulele, der bor i Zambia. Hans mor har malaria, hans far arbejder 23 timer i marken, og nu skal vi have rigtig dårlig samvittighed over at Ukulele ikke har råd til skolebøger og skoleuniform, og tænke på ham hver gang vi tænder elektrisk lys.”
7.Hønseringe, fingerstrik og servietsamlinger. Jeg har forspildt min ungdom.
8.Kollektiver og gruppemøder.
9.Basketballstævner med ondsindede, hormonbefængte, tårnhøje piger.
10.Claus Borre i Formel 1.
11.John & Åge.

1 Comments:

Blogger kyllyan said...

oooooooooooh, maa jeg gaette paa din alder ? Du maa vaere mellem 28 og 32, jeg ville have lavet samme lister (selvom John og Aage ville have vaeret paa savnet-listen...
astronautis- mmmmmmmmm

2:05 AM  

Post a Comment

<< Home