Status
2005- ingenting er som det har været, ikke engang på Rabatten, hvor Henrik Dahl åbenbart er blevet klunset væk for et knaldtilbud af en gymnasieelev.
2004- har gudskelov været. Tid til status:
Ting der fik mig helt op i det røde felt i 2004:
1. B. S Christiansen. Kom din mor til at give dig en lyserød poncho på da du var lille? Hvad er det vi skal fatte? Jeg gider da ikke spise larver, blive talt ned til, holde fast i radiatorer, leve i konstant frygt for bagholdsangreb på assorterede restauranter eller kaste mig ud i rapelling for at bygge min indre overlevelsestro op. Du skal på hovedet i seng uden aftensmad!
2. Boligprogrammer. Smertegrænsen er for længst overskredet. En halv time med familien tv-liderlig i kansas, der i ét væk udbryder: Kanont!, er at sammenligne med kinesisk vandtortur.
3. Harry-dukken. Hvem har leget Frankenstein med Fragglerne?
4. Støjterror. Papkassetynd lejlighed på Nørrebro. Annoncen burde have lydt: ” Dejlig 2 vær. Lejl tæt på søerne, køkken, bad, grænsepsykotisk overbo, mulighed for indkøb og overfald, kronisk istandsættelse af dygtige håndværkere, selvkomposterende grønt hundevenligt areal uden mulighed for at trække vejret, til fuldstændig overnaturlig pris.
5. DSB. Det kan simpelthen ikke passe at jeg kan komme to gange til London for samme pris som et forældrebesøg i Odense. Afmagt, afmagt, afmagt. Tør væde på at mit frådende brev aldrig nåede familie(adskillelses)ministeren
6. Pomfritforskrækkelse. Faktum er at man snart ikke kan få en ærlig gang pomfritter med knassalt og remoulade for alle de pinjekernebefængte gedeostanretninger. En ædel og ekstremt overset kartoffelret, der burde fredes.
7. Andre mennesker. Generelt. Af utallige årsager.
8. Tv sendefladen. Jeg vil have min licens tilbage. Hvordan kan alle pengene gå til Søren Ryge, der efterhånden tror han er Jesus med et hakkejern, Finn Nørbygånudinvej og massegenudsendelser af film, der aldrig nåede biografen? Er der stadig ingen bestyrelse på DR?
9. Else 38 år for citatet: ”Min største luksus er, at vågne tidligt på en hverdag, stå op og lave en smoothie, som jeg drikker i sengen, mens jeg læser avis og checker mails, vejrudsigt m.m. på den bærbare” i Alt for Damerne. Af åbenlyse årsager.
10. Weblogs. Hvem fanden gider læse om andre folks åndsvage meninger.

1 Comments:
En "smoothie"?!
/snuf
Post a Comment
<< Home