Hvordan bliver man Bodega-Rigtig ?

Det er en total dårlig idé, at man skal give øl, hvis man taber i det dér rafle. Så sidder man dér med tre velvoksne journalister, der kan sluge øl hurtigere end man kan sige taxabon, og laver ufine rafletricks: ” Ritaaa du har raaamt mig nu, dererotteafenslags, og jeg ved slet ikke hvaaaaad”.

Stedet er Valdemar Atterdag, klassisk Bodega på skummel sidegade, med vejarbejderskilte som pynt på væggen, ølbrikker og jukebox. Vi har smidt en milliard mønter i den, der er krammerock og Kim Larsen, og store Odense Pilsnere. En mand med tatoveringer og læderbukser danser ved siden af vores bord og fløjter med begge hænder for læberne. Han ligner en udbrændt Anders Birchow. I baren sidder der en dame med hårnet, der kunne være min mormor, og snakker om sin nevø der mangler 10.000 kr. og vidst nok er smidt ud af sin lejlighed af sin kæreste Connie. Bartenderen nikker indforstået og supplerer: ” Sådan er min kone.. hun er også en kælling”.

Jeg troede ikke at sådanne steder stadig eksisterede. Og nej der var ikke glam-Vesterbro-øl-geni-atmosfære på Dan Turéll måden. Dukkemogens blev smidt ud af herretoilettet af to store makkere fordi de lige skulle ordne noget der lignede mel. Men der var stemning. Det var der. Stemning.

Da Rollo og King pludselig tordner ud af jukeboksen bliver jeg budt op af fordrukken halvtredsårig mand og der er ingen kære mor eller hjælp at hente hos Dukkemogens...Der skal danses. Jeg forsøger mig med en krydsning mellem forsamlingshusdans og hvad der er tilbage af min lanchétræning i gymnasiet og banker hoften ind i billardbordet. ” Nu tager jeg dig med hjem, det ved du godt ikke ? Du har jo ikke nogen mand” stønner halvtredsårig, og så er det tid til flugt. Finder Dukkemogens, jakke og gennemblødte cigaretter og halser ud af døren.

Da vi kom hjem og ligger trygt under dynen mumler Dukkemogens: ”skat jeg ønsker mig en lædervest”.