Wednesday, October 20, 2004

Lektion om Livet 2.

Ok. Jeg lærer det aldrig. Min affære med alkohol er nu blevet en grim skilsmisse. Pepsi vs. Alkohol. Kramer vs. Kramer. Hvilket krydderi er det lige i rødvin, der gør at man ignorerer kroppens spasmer, ticsene i øjnene og tungens pilgrimsvandring ud af mundtøjet, blot for at konstatere: Det er røvhyggeligt, jeg napper sgu lige et glas mere?. Jeg forstår det ikke. Det er kemi der går langt ud over at man ikke må putte sølvpapir i mikroovnen. Jeg er 27 år gammel, det er tirsdag aften og jeg har været til quiz. Jeg har også lige kastet op i et stearinlysbefængt modecafétoilet på Nørrebro. Trapperne ned fra toilettet ligner en hængebro, og jeg har svært ved at skjule uhumsk smag i munden ved hjælp af lakridspoletter. Kommer til at tænke på min mormor, der for første gang opdagede min teenagemor hængende over et toilet i Rødding, og surt udvandrede af badeværelset med et ” Du er jo fuld”. Skammen må være den samme. Der er ingen glimmer ved at holde et andet menneskes hår, så det ikke blander sig med mavesyre og gulerodsrester. I kampen mod kvalme og en sejlende verden er der ingen kære mor.

Der er kun 7-11. Her prøver jeg at nedtvinge en plastikindbundet sandwich med ost og skinke, som jeg højlydt brokker mig over er overhældt med chili. Hvilket, behøver jeg at sige det, den overhovedet ikke var. Jeg havde ikke alene mistet min retningsans, jeg havde også mistet min smagsbedømmelse.

Kl. Et eller andet hiver Dukkemogens mig op bag på en cykel, og pisker mod Dukkehuset. Jeg bliver iført kæmpestor mørkeblå badekåbe og finder mig tilrette må badeværelsesgulvet. Er så fattet og forfængelig at jeg alligevel afhægter duftedimsen i kummen, da det svir i næsen af lavendel og citron. Efter et stykke tid med frossen numse, åndedrætsbesvær og absolut skam og ensomhed, ser Dukkemogens nåde i mig og bærer mig i seng. Nu med balje for foden, som jeg straks og lykkelig vender vrangen på mig selv ned i. Jeg registrerer at der lander lidt på vores flyttekasser under sengen, og at jeg bliver aet på ryggen, og der er en der siger at han elsker mig.

Derefter er alt sort.

I kan skride med jeres skrive kærestebreve på efterårsblade, valentinschokolade og duty free parfumer. DET er sgu kærlighed.

1 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Hej Pepsi! Sikke en sød kæreste du har...det må falde tilbage til dem der har påvirket ham i hans opvækst!
Hilsen spætte og astrid

3:21 AM  

Post a Comment

<< Home