Fra Den Gamle Fabrik

Hvem der bare var Maude Varnæs. Er pludselig blevet skuffet over, at jeg ikke levede dengang, man fik marmelademadder med tandsmør på musselmalet service, knæstrømperne kradsede, og man gik lange ture, mens gemalen løftede høfligt på hatten. Det må være den overflod af nostalgi, der fylder medierne i øjeblikket, der får mig til at høre swingplader, spise gåsebryster og købe håndbroderede pudevår. Grevinden på tredje, Baronessen fra benzintanken, Laura, der stadig kan lave en god kop kaffe, Krøniken og stort set alle film på DK4 ... Hvem ville ikke spise vanillekranse i en snørklet lejlighed i Korsbæk og gå lidt op og lægge sig, når tonen blev for skarp og økonomien for uoverskuelig? Giv mig sporvogne og sjippetove, esplanader og politiske ildsjæle. Ikke økologiske Gurli-naturlige kosmopolitter, der stemmer mageligt i midten mens blenderne snurrer og karrieren vokser.