Stift hår og Stålkam

Jeg understreger, at dette IKKE skal ses som et uovervejet forsøg på at få Dukkemogens til at gro hentehår. Ej heller troppe op til fester i brun vindjakke og sejlersko.

Efter post-traumatisk-bus-situation i formiddags, hvor jeg blev gasset af livstilsparfumer, ridset af manchetknapper og skubbet til af moderigtige herremapper, savnede jeg pludselig ældre mænd som de var engang. Ude i det der samfundet, mener jeg. Sådan nogle som gik med fladmast pengepung og stålkam i baglommen. Dem der brugte pomade og lugtede af skiferie i Norge. Dengang man kunne sige Old Spice uden at få en reprimande af Mads Christensen. Dengang man flirtede med smørrebrødsdamen.

Nu er pomadehåret blevet til jeg-har-ikke-været-i-bad-håret. Stålkammen er glemt i frakken på en knage i Kirkens Korshær, og samfundet hedder Hugin Bodega med rolatorparkering uden for.

Man bedrøves.
Må jeg bede om et plaster.