Monday, February 06, 2006

Undskyld det støver

Hold da kæft.
Hold da lige kæft.
Da det lige pludselig er blevet 2006 kan det gå ret meget op for én at:

1. Få børn er ligesom at falde ned i en gigantisk tidslomme eller få Alzheimers. Skulle virkelig anstrenge mig for at komme i tanker om, hvad fanden jeg egentlig studerer på det dér universitetet. Blev også meget forvirret over at få indbydelse til ”sjov aften”” med ”De Studerendes AA”.
2. Det føles som, man ikke har været i biffen siden ” Midt om Natten”, eller drukket en drink siden man hellere ville have en Star.
3. Man pludselig skal være opfarende og nervøs for at der skal ske DukkeJabba noget. Spekulerede f.eks. i morges på, om det nu også var forsvarligt at hænge de dersens grønne net med peanuts til småfuglene op LIGE OVER barnevognen ude på altanen. Ja ja, man ved jo aldrig, hvor mange blåmejserelaterede babyulykker, der har været her på det seneste.
4. Jeg ER Hensyns Henriette fra Tjenesten på P3.
5. Virkeligheden er blevet for meget. Alt for meget. Har derfor besluttet kun at tænde for fjerneren, når der kommer hekse eller trolde, Clement Direkte eller andet af fjollet overnaturlig art.
6. Bør glemme alt om at blive rockstjerne eller astronaut. Næ jeg vil sgu være top underlig og eje en chokoladefabrik, hvor man kan spise græsset og udbetale løn i kakaobønner. (Læs punkt 5)
7. Jeg er blevet gammel. Jeg ser ”Årgang 0”, har ondt i ryggen, kan pludselig huske folks fødselsdage og forleden kom jeg til at kalde en dvd for ”det dér bånd”
8. At ting, der bliver tegnet, springer ud som ulidelig skærebrænderstemme, enten i form af udsolgt flodhest eller som islamisk Svipper.
9. Man faktisk godt kan spise en gennemsavlet mariekiks i en snæver vending. Og en mandarin der har været på gulvet. Altså. Jo. Det kan man godt.
10. At før så charmerende tamagotchi nu er blevet beregnende makuleringsmaskine.