Wednesday, September 27, 2006

YouTubeaholic

Mit navn er Dukkepepsi og jeg har opdaget YouTube. Bare stik mig en afvæningsgruppe, det her går galt. Det er Frygteligt. Har siddet de sidste fire timer og boltret mig i Top Gear bloopers, Greys Anatomy on Oprah og set en længe ventet og stærkt savnet første udgave af Jørn fra Oslo´s campingvogn der tipper. Det går jo ikke. Jeg mener, min røv sover! Og jeg har dødskolde fingre, mussealbue og dårlig samvittighed. Must have more YouTube..must have.

Thursday, September 14, 2006

Tilbageblik

Der er overhovedet ikke noget pres. Slet ikke. Har udmærket set at sidste indslag er fra skide februar. Ingen pres. Nej.
HVAD FANDEN skete der?!
Har inde for de sidste 12 måneder :


1.Virkelig spekuleret over hvad fidusen egentlig er i at få suget livet ud af ens ellers ret sparsomme brystparti og få klasket resten ud på ens overhovedet ikke særlig sparsomme lår.
2.Yderligere spekuleret over om jeg mon i virkeligheden er en mand. Er tosset med ”Top Gear”, ” Mythbusters” , ”Formel 1” og ”Jimmy´s Farm”.
3.Trøstet mig med at jeg er ligeså tosset med ” Greys Anatomy”. Seriously.
4.Set beregnende makuleringsmaskinebaby blive en lille fartsynder på to ben med mobilfetish og farsyge, der bare skal sige ”Haaiii” før hun får serveret månen på et sølvfad.
5.Seriøst overvejet at starte på en hel frisk og blive keramiker. Men når eneste relevante produktion er et tykt glaseret gult askebæger kreeret med sirlig pølle-opbygnings-teknik, er fremtiden nok lidt vel dyster.
6.Undret mig over at jeg ikke bare blev født klog. Jamen sådan rigtig klog. Med en usund interesse for universets galakser eller en dyb indsigt i cypressers overlevelse i Botswana. Eller bare skarp nok til at konstruere en duftdims til toilettet der ikke snitter ens røvballe når man sidder ned.
7.Udbrudt : ”Er Poul Kjøller Død?!”
8.Opdaget kaffens magt.
9.Opdaget tyngdekraften. Ingen Kommentar.

Wednesday, September 06, 2006

Den svære vej tilbage.

Arh for fanden så kom der hul på den.