Ugens Krammer

Vil en eller anden ikke lige give Henrik Palle en krammer?
Det skal han simpelthen have. Et godt gammeldags kram for denne bemærkning i Politiken:

”Glasserede rodfrugter. Det er efterhånden feset ind under discohåret hos de fleste, at rødbede, selleri, pastinak og persillerod er oprindelige skandinaviske råvarer fyldt med jern og vitaminer samt meget velsmagende. Man kan efterhånden dårligt nok købe en kop kaffe, uden at den er ledsaget af jordskokfritter. Hvad er der i vejen med den gode danske afgrøde vaniljekransen?”

Vil også påstå at Rucola er en bitter italienersmart urt, og at Rejecocktail og blomkålsgratin inderligt ikke er at kimse af.

Halleluja!

Jeg ved godt, at jeg nu måske melder mig ud af kulturelitesekten, men jeg kan simpelthen ikke hidse mig op over depeche mode. Var til Friday late night i Cinemateket, hvor de viste koncertfilm med depeche mode fra deres Devotional tour i 93. Fik mit livs bedste skraber med jakken godt trukket op om ørene, ørepropper og camouflagebriller. Sådan en gang Like a prayer med madonna! Eller undskyld, med lidt matematisk logik: Jesus + Ricky Martin = David Gahan. De der selvfede uh-jeg-har-læst-førstemosebog-og-jeg-er-popstjerne-sving-med-numsen vækkede slet ikke noget i mig.

Hvad jeg til gengæld kan blive helt religiøs over, var et stykke på Caféteatret jeg så for en uge siden. ”En aften med Dusk & Bomholt”, var min bedste teateroplevelse til dato. To ravklædte herrer med rullekraver, kopattesalve og urtete, som ved hjælp af autentiske breve, dagbøger, lydbånd og dias, får glemte og oversete skæbner frem i lyset på ny. Liv og skæbner som alt for tidligt, og ofte under frygtelige omstændigheder, knustes eller for evigt brændte ud. (blandt andet Tage, fra den anmelderroste forestilling Tage Tegner Hest, der på 27 minutter mistede det meste af sin familie i en voldsom elevatorulykke.) Og så med sokketeater og stopdans! Det var stort. Amen.

Der er heller ikke ret meget der stikker at krybe i seng igen, med largesize ostepops, efter hit and run i Ikea lørdag eftermiddag. (20 min, 500 kr., to hot dogs, og en hurtigbus, tapperhedsmedalje- ja tak!)

Og så til min kære Lone:
Velkommen hjem. Og tak for kampen. Vil dog lige tilføje, at der er ingen vindere. Har stadig hvide duer i lungerne og lilla tøj på efter vores fredspibe. ”Make blogs not war”

Tycho Brahes-dag

Hvem har opfundet ham der Tycho Brahe?
Og hvem har bestemt, at min dag skulle blive hans?

Startede flot med at Dukkemogens hentede avis i kiosken, og mens jeg stod med hovedet nede i t-shirts og tykmælk, fangede jeg slet ikke, at han havde været væk i over tyve minutter. Blev revet ud af Go´morgen Danmark-koma af Gestapolignende banken på døren. Det var en eddikesur Dukkekæreste der havde stået råfrossen på dørtrin med
uduelig dørtelefon, og jeg fik æren for hele elendigheden.
(er senere blevet kysset gul & blå og uskyldig)

Derefter videre til Bussen. Som en principsag denne morgen, hvor jeg var den første der ankom til stoppestedet, VILLE jeg først ind i bussen. Bare fordi. Et princip er et princip, og jeg følte mig nok så uskyldig dømt allerede, og nu skulle verden fandme bare flytte sig for den forurettede!
Men det havde to meter bred gamashedame en anden mening om. Hun mosede foran som galdt det et åbningstilbud i Fields, og spærrede for begge indgange, mens hun møjsommeligt hev småpengene frem. Efter to gange at have spurgt hende om jeg måtte komme forbi, mistede jeg tålmodigheden og oksede forbi med skub, tarvelige kneb og tordensky. I kampen mistede jeg den ene høredippedut til min Ipod.

Og så bliver det en græsk tragedie. Der er ikke mere mælk til min kaffe, elevatoren på skolen sidder fast, og da jeg senere vil have frokost, har tredive gæstekursister ædt hele kantinen.

Sukkerkold forsøger jeg at købe mig lykkelig på Strøget, men heller ikke det lykkes.

I fjernsynet bebuder L´oreal, at vi nu ikke kan leve uden deres nye ansigtscreme ”Happyderm”. Nu med glædesmolekyler, der gør huden ”strålende og glad”. Undskyld mig, GLÆDESMOLEKYLER?! Godt nok har min dag været en fornærmelse, men jeg anede ikke at min hud også var deprimeret. Hvad så hvis den bare var misfornøjet? Er det så den blå fra Nivea? Nu må i sgu holde op.

I would like to thank the academy

Kan vi få en båre til Dukkehuset?

Læsebyrde er altså også et brandnegativt ord. Hvor er det ironisk, at jeg netop læser Platon og hans akademiopfindelse. Akademi og akademisk uddannelse er blevet dagens negativt ladede ord. Det har ingen åndelig værdi for mig i disse sene timer, hvor jeg har mest lyst til at lægge mig på side 8, hive side 9 langt hen over mig og falde i dyb fornægtelsessøvn. Den eneste forbindelse man nogensinde har lyst til at sige akademi i er ” I would like to thank the academy ”. Basta.

Det kan i øvrigt anbefales at overtale Jan Stubbe Østergård til en rundvisning på Glyptoteket. Har været til forelæsning om antikkens Grækenland i dag med selv samme, og blev underholdt til sokkerne langt op over næsen. Stakkels fremtidige forelæsere. Den bliver svær at toppe.

Kom med henrivende udtryk som: ” SÅ er vi i cirkus! Simpelthen i Cirkus”. Og: ” Se nu hans tissemand, - der var også dannet mode inden for kønsbehåring, men det blev der sjovt nok ikke skrevet så meget om”. Eller: ” Romerne mente på forargelig vis ikke, at løver havde blå manke, men grækerne var sgu ligeglade”. Og så et pludseligt: ” Who the fuck cares”. Åh lykkefølelse.

Som et nådeskys på panden efter 2 timer om Bibliotekslovgivningen.

Godnat.

Stift hår og Stålkam

Jeg understreger, at dette IKKE skal ses som et uovervejet forsøg på at få Dukkemogens til at gro hentehår. Ej heller troppe op til fester i brun vindjakke og sejlersko.

Efter post-traumatisk-bus-situation i formiddags, hvor jeg blev gasset af livstilsparfumer, ridset af manchetknapper og skubbet til af moderigtige herremapper, savnede jeg pludselig ældre mænd som de var engang. Ude i det der samfundet, mener jeg. Sådan nogle som gik med fladmast pengepung og stålkam i baglommen. Dem der brugte pomade og lugtede af skiferie i Norge. Dengang man kunne sige Old Spice uden at få en reprimande af Mads Christensen. Dengang man flirtede med smørrebrødsdamen.

Nu er pomadehåret blevet til jeg-har-ikke-været-i-bad-håret. Stålkammen er glemt i frakken på en knage i Kirkens Korshær, og samfundet hedder Hugin Bodega med rolatorparkering uden for.

Man bedrøves.
Må jeg bede om et plaster.

Mandag.

Ti Ord med negativ klang :

1. Selvrensende
2. RKI, Told & Skat, Banken
3. Pligtaflevering
4. Øllebrød
5. Prop
6. Nummerologi
7. Skumdiscotek
8. Mandag
9. ”Dansk Cyklist Forbund”
10. Skørbug

I know what you did last summer..

Drømte i nat at jeg var til fest med alle mine afdøde kæledyr. Jeg har en mistanke om at, hvis børnepsykologer eller dem der laver seriemorderprofiler havde fået fat i mig fra barnsben, havde de låst mig inde og smidt nøglerne væk.

Da jeg boede som teenager i et lejet værelse i Odense, købte jeg en chinchilla. En lille, ultrablød grå gnaver, der kiggede forurettet på mig ud af sit bur. Det var hyggeligt. Meget sjovere end at have et marsvin der lugter af tis, om end umulig at fange, hvis først man slap den løs på de afhøvlede gulve. Havde så bare overset vigtig detalje : Chinchillaer sover det meste af dagen, og er hyperaktive om natten. Det holder altså ikke på et 12 kvadratmeters kummer. Og da slet ikke hvis møjgnaver har set sig sur på ejer. Den tyggede, bed, hev og flåede i sit bur, så det var umuligt at sove gymnasieskønhedssøvn. En nat fik ejer nok. Rev den ud af bur og smed den ned i skuffedarium til sokker og trusser med et ” Nu holder du fandme kæft dumme egern”.

Det lød lidt ligesom at smide en kokosnød på gulvet.

Time of death : 7.25 D. 2/6 1994.

For slet ikke at tale om den hare min portugiserfar fangede på vej til Universitetet, og slæbte hjem som en stolt jæger. Se skat.. en vild kanin. ( har også udbrudt på motorvejen, da et dådyr var ved at blive fanget i billygterne: ”Se se se, en antilope!”.) Den vilde kanin levede et par dage i et telt jeg havde lavet af avispapir indtil den en dag bare ikke gad at vågne. Jeg smed den i affaldsskakten.

Listen er lang. Har overfodret guldfisk til deres små gyldne maver sprængtes, kørt naboundulater over med kontorstole, og kvalt vandrende pinde i tupperware.

Hvis man bliver seriemorder af at pille ben af edderkopper, så vågnede jeg og følte jeg havde dræbt en hel bus fuld af spædbørn.

....

Hmm.. Den der sang ” Der er et hul midt i spanden kære Jokum” er da for irriterende. Lige så irriterende og meget lidt sjov som Dirch Passer.
Undskyld Dansk Folkehelt og Klenodiearkiv Politi. Bare arrester mig, men jeg foreslår at der kun er to vers, hvoraf andet vers lyder således:

” Så smid dog lortet ud kære Lisbeth”

Lektion om Livet 2.

Ok. Jeg lærer det aldrig. Min affære med alkohol er nu blevet en grim skilsmisse. Pepsi vs. Alkohol. Kramer vs. Kramer. Hvilket krydderi er det lige i rødvin, der gør at man ignorerer kroppens spasmer, ticsene i øjnene og tungens pilgrimsvandring ud af mundtøjet, blot for at konstatere: Det er røvhyggeligt, jeg napper sgu lige et glas mere?. Jeg forstår det ikke. Det er kemi der går langt ud over at man ikke må putte sølvpapir i mikroovnen. Jeg er 27 år gammel, det er tirsdag aften og jeg har været til quiz. Jeg har også lige kastet op i et stearinlysbefængt modecafétoilet på Nørrebro. Trapperne ned fra toilettet ligner en hængebro, og jeg har svært ved at skjule uhumsk smag i munden ved hjælp af lakridspoletter. Kommer til at tænke på min mormor, der for første gang opdagede min teenagemor hængende over et toilet i Rødding, og surt udvandrede af badeværelset med et ” Du er jo fuld”. Skammen må være den samme. Der er ingen glimmer ved at holde et andet menneskes hår, så det ikke blander sig med mavesyre og gulerodsrester. I kampen mod kvalme og en sejlende verden er der ingen kære mor.

Der er kun 7-11. Her prøver jeg at nedtvinge en plastikindbundet sandwich med ost og skinke, som jeg højlydt brokker mig over er overhældt med chili. Hvilket, behøver jeg at sige det, den overhovedet ikke var. Jeg havde ikke alene mistet min retningsans, jeg havde også mistet min smagsbedømmelse.

Kl. Et eller andet hiver Dukkemogens mig op bag på en cykel, og pisker mod Dukkehuset. Jeg bliver iført kæmpestor mørkeblå badekåbe og finder mig tilrette må badeværelsesgulvet. Er så fattet og forfængelig at jeg alligevel afhægter duftedimsen i kummen, da det svir i næsen af lavendel og citron. Efter et stykke tid med frossen numse, åndedrætsbesvær og absolut skam og ensomhed, ser Dukkemogens nåde i mig og bærer mig i seng. Nu med balje for foden, som jeg straks og lykkelig vender vrangen på mig selv ned i. Jeg registrerer at der lander lidt på vores flyttekasser under sengen, og at jeg bliver aet på ryggen, og der er en der siger at han elsker mig.

Derefter er alt sort.

I kan skride med jeres skrive kærestebreve på efterårsblade, valentinschokolade og duty free parfumer. DET er sgu kærlighed.

Postcard from the gutter revisited

Tanke: Måske faldt jeg ned i en tidslomme i går aftes og vågnede op i en fyrreårigs krop? Det er lige strejfet mig, at jeg har pyntegræskar i vindueskarmen, fyrfadslys og matchende dækkeservietter på bordet, jeg falder i søvn efter Tv-avisen, og jeg bager deforme muffins når det regner.

Om tyve år får jeg en rose opkaldt efter mig.

Postcard from the gutter

Er der en der gider at løfte mig op af rendestenen?
Ligger i aflåst vinterdepressionsleje og kan ikke selv komme op. Jeg har lige tre spørgsmål:

1. Er det der regnvejr ikke en hån mod menneskeheden i al almindelighed?. Jeg mener, når man står stille på Dronning Luises bro i ondsindet modvind, er der så nogen der lige aftaler, at man så ligeså godt kan gennemblødes og stikkes i øjnene af billig mascara, og nedfaldskastanjer?
2. Er man et dårligt menneske, hvis man smutter en time for tidligt fra skole, for at nå hjem og se Skadestuen ?
3. Er det ikke meningen at Muffins skal være mere end 1 cm høje? Bagepulver har åbenbart også dårlige dage.

Duw Duw

Er det "ydmyge pepsi uge"?. Havde lige rejst mig ved det Tampaxtræ jeg var faldet ved, og så sker det igen. Skulle forny togkort i morges på Nørreport. Møder skidesur gamasheskrankepave, der informerer mig om, at det er et enormt dårligt tidspunkt at fornye kort på kl.10 mandag formiddag. Undskyld. Jeg smutter da bare lige forbi DSB kl.22 i pyjamas så? Det syntes hun ikke var god DSBhumor. Tændte for højtaleren og tordnede ud: " SØDE VEN.. Har du lige penge?" Det kunne høres helt ned til kultorvet. Et engelsktalende barn bag mig begyndte at græde. Skæld-ud er internationalt.

Hvordan bliver man Bodega-Rigtig ?

Det er en total dårlig idé, at man skal give øl, hvis man taber i det dér rafle. Så sidder man dér med tre velvoksne journalister, der kan sluge øl hurtigere end man kan sige taxabon, og laver ufine rafletricks: ” Ritaaa du har raaamt mig nu, dererotteafenslags, og jeg ved slet ikke hvaaaaad”.

Stedet er Valdemar Atterdag, klassisk Bodega på skummel sidegade, med vejarbejderskilte som pynt på væggen, ølbrikker og jukebox. Vi har smidt en milliard mønter i den, der er krammerock og Kim Larsen, og store Odense Pilsnere. En mand med tatoveringer og læderbukser danser ved siden af vores bord og fløjter med begge hænder for læberne. Han ligner en udbrændt Anders Birchow. I baren sidder der en dame med hårnet, der kunne være min mormor, og snakker om sin nevø der mangler 10.000 kr. og vidst nok er smidt ud af sin lejlighed af sin kæreste Connie. Bartenderen nikker indforstået og supplerer: ” Sådan er min kone.. hun er også en kælling”.

Jeg troede ikke at sådanne steder stadig eksisterede. Og nej der var ikke glam-Vesterbro-øl-geni-atmosfære på Dan Turéll måden. Dukkemogens blev smidt ud af herretoilettet af to store makkere fordi de lige skulle ordne noget der lignede mel. Men der var stemning. Det var der. Stemning.

Da Rollo og King pludselig tordner ud af jukeboksen bliver jeg budt op af fordrukken halvtredsårig mand og der er ingen kære mor eller hjælp at hente hos Dukkemogens...Der skal danses. Jeg forsøger mig med en krydsning mellem forsamlingshusdans og hvad der er tilbage af min lanchétræning i gymnasiet og banker hoften ind i billardbordet. ” Nu tager jeg dig med hjem, det ved du godt ikke ? Du har jo ikke nogen mand” stønner halvtredsårig, og så er det tid til flugt. Finder Dukkemogens, jakke og gennemblødte cigaretter og halser ud af døren.

Da vi kom hjem og ligger trygt under dynen mumler Dukkemogens: ”skat jeg ønsker mig en lædervest”.

"Mindst ét værthus
Må der lukkes,
Når jeg dør.
Mindst ét værthus
Må der lukkes,
Når jeg dør.
Jeg har slidt, og jeg har slævet
For at få det hele kævet.
Mindst ét værthus
Må der lukkes,
Når jeg dør."
 

To nye venner

Har brugt to dage på at lære mine to nye bedste venner at kende. De hedder Sony Ericsson, og Ibook G3. De er nogle dejlige størrelser om end en lille smule svære at håndtere for en gammel Samsung-Pc pige som mig. Sony Ericsson lagde da også lige ud med at gå i stykker, så jeg måtte en tur ind i Orangebutikken igen, til overkæk nyudlært telefonHenrik. Da jeg så skulle hive kasse, oplader og div. Garantibeviser op af meget lille dametaske, kastede jeg meget lang Tampax direkte op i hovedet på telefonsælger. Og ja, den var meget lang og stor og lysende den Tampax, da den med et plop trykkede på sælgers næse og landede på bordet foran ham . Jeg døde af skam. Jeg kunne lige så godt have stået splitter nøgen midt i Magasin, eller sagt til vildt fremmed dame på bænk ” Hvorfor tror du egentlig at det hedder skamlæber, er de kede af at være dernede ?”.
Der opstod nu bare indforstået akavethed mellem TelefonHenrik og mig. Langede bare ud efter tampax med et hov og viftede sådan lidt ” det er en værre én den her hva ?” med den , inden den kom ned i dybet igen. Bliver nød til at skifte sælger, ligesom ved lægen. ” Ej jeg vil altså gerne have en pige næste gang”.

Ibook G3 er min nye kærlighed. Undskyld Dukkemogens. Den er så fandens pæn og smart, og det er den første computer jeg aer uafbrudt og tager med i seng. Har aldrig været så tæt på at være Carrie Bradshaw, som da jeg lå i mørket med det lysende æble foran mig og klikkede min søvnløshed ud i cyberspace.

Er det i overkanten at ønske sig en ipod mini til jul ?

Nå.. er mørbrækket, gennemkold og nicotinhungrende.
Har haft mor på besøg de sidste to dage og har drukket rødvin som en svamp. Var 14 år igen , og fik kondifræsere på tilbud og angstanfald hver gang jeg tændte en cigaret. Halleluja.

Tillykke Adam! Du er stadig " sidst i tyverne"

Pass the kleenex

Jeg har engang set en dame græde over en natbus der aldrig kom. Jeg har også været i rum med seks velvoksne portugisere, stor tudende efter en tabt kamp under VM. Jeg har set folk græde mens de skærer løg, til begravelser, og hvis deres kat er blevet kørt over. Det er også forståeligt nok. Det er kemiske processer og trevlede følelser.
Jeg gik fuldstændig i stykker over et afsnit af Skadestuen i går eftermiddags, efter en ellers dejlig dag, hvor jeg ikke alene havde læst, fundet en ny telefon, fået medisterpølse med hjemmerørt sennep af Dukkemogens, jeg havde også fundet årets første julegave til min veninde. Kl. 17.30 knækker filmen så. Doctor Greene bukker under for ondartet hjernesvulst og dør i en seng på Hawaii, og jeg hulker på den grimme måde med striber ned af kinderne. Det blev ikke meget bedre ud på aftenen, da jeg som barmhjertighedsplaster på såret forsøger mig med noget rejseguide på DR2, blot for at åbne for sluserne igen, da det går op for mig at de spiser hundehvalpe i Vietnam.
Derefter lykkedes det Line Baun Danielsen at genforene en adopteret dansk/colombianer med sin mor efter 50 år. Det ville ingen ende tage. Tilbragte en hel aften i sofaen, suget ind i skærmen, til det ene tårebad efter det andet. Tak skal i have. De burde have sådan nogle advarsler ligesom i biffen før et program. ” Tilladt for mænd uden de helt store armbevægelser” eller ” Tilladt for Kvinder der godt kan skelne realitet fra fiction” eller bare ” FØLELSESPORNO- tilladt for alle unge der ikke er single, har taget antidepressiver, har eksamensproblemer eller aldrig har været uden for Haderslev.” Tag dén nye professionelle bestyrelse på DR!

Dagen derpå.

"Today is gonna be an uh, a less bad day, I can feel it. Sometimes I wake up and I just know that everything is going to be...less bad"

....

… Sidder der én og river den af over mine billeder på telefonen?
… Hvor meget koster det at ringe 5 min til Afghanistan?
… Ligger mit SIM kort i en rendesten og bløder?
… kan man få mobiltelefonkrisehjælp og tillidsopbygningskursus på Riget?

Fedt. I kan bare ringe.

Lektion om Livet 1.

Hvem fanden har ringet livet op? Det er simpelthen bare for tarveligt. Det skete bare ikke. Kan simpelthen ikke passe. Har blå mærker af at nive mig i armen. Og jo.. jeg er her stadig. Det er min mobiltelefon bare ikke.

Troede lige at jeg skulle have en velfortjent kop kaffe på Paludan med Magnus, efter at have været efterårsferiestræbere og læst på Det kongelige bibliotek. Så vi finder et bord og jeg lader min telefon ligge UNDER en pakke cigaretter, i den tro at den så var camoufleret fra omverdenen og folk med lange fingre og skumle bagtanker. Jeg bad tilmed en dame inklusiv veninde om at se efter vores ting mens vi købte kaffe. Og ja det var måske dumt. Og ja jeg var måske også lettere distræt efter at have læst om katalogisering i to timer. Og ja jeg var også kommet af sted uden at have skyllet shampooen ud af håret (et varsel om at jeg ikke helt var kommet over min barvagt from hell). Men jeg kunne bare ikke forestille mig, at dette var dagen, hvor jeg skulle træde ind i de glemsomme og uheldiges rækker. For da jeg kom tilbage var mobilos pist væk, og dame med veninde var fuld af dårlig samvittighed og åbne munde og spørgsmålstegn.

Det skal til historien siges, at jeg jo er vokset op i bofællesskab, med ulåste døre og næstekærlighed. Og jeg har aldrig smækket mig ude, eller fået stjålet min pung. Jeg har fået rapset et par cykler i mit lange liv, men det falder ind i den store nationale statistik og ikke min personlige. Jeg er derfor vokset op med blind tiltro til folk og en vis portion naivitet. Og det er sgu det jeg er mest rasende over. Hvad fanden bilder folk sig ind? Sådan en flok snyltere, overløbere, indianere, snoaber og kokosnødder! Hvor er vi henne, hvis vi ikke kan stole på en ammende dame, eller en bogcafé fuld af gamle gubber der drikker hvidvin og latte mens de læser Sherfig? Jeg melder pas.

Pas pas pas pas pas pas pas PAS!

UUuuungghh

Jeg har skrevet en lille episk sang om min sindsoprivende dag i går:

Familiepizza, familiepizza hvor er du?
Her er jeg! Her er jeg!
Godnat Godnat Godnat.

Det var så 24 timer af mit liv jeg aldrig får igen.

Tak for gaven Lone (røvbanan).  

Og så er det forøvrigt i aften at jeg i et øjebliks sindsyge, har sagt ja til at være bartender igen for en enkelt aften. Pik jeg gider ikke. Satser på at skære mig på optrækkeren eller skændes med udsmideren og liste hjem kl. 23.

Mommy...Im scared.

Skræmmer stadig livet af mig !

Listetid.

Ting jeg savner:


1.Dengang man kunne gå ned i sin forstadsgrillbar, og blande slik til 10 øre, og daske hjem med en lørdagsslikpose på størrelse med en airbag.
2.Dansefilm. Hvornår har man sidst kunne tage sin bedste veninde i hånden, for at tage i biffen og se ”Dirty Dancing”, ”Stricktly Ballroom” eller ”Grease”? For derefter at spurte ned i Fona for at købe soundtracket til senere rødvinsbrug?
3.Og i den forbindelse: Billigdag i biograferne.
4.Afrikas stjerne brætspillet.
5.16årige kassehofter. Det er hårde odds. De kommer aldrig igen.
6.Gotha på DR1
7.At være ung nok til at læse Dennis Jürgensen.
8.Den absolutte sejrsfølelse ved at finde en grøn vingummi i sin Astronautis.
9.Pølsehorn og snobrød.
10.Sparkk sodavand.
11.Kaj Gosvigs anmeldelser i ”Filmguiden”
12.Thomas Mygind tilbage til Robinson nu!


Ting jeg IKKE savner:

1.Film med Iben hjejle.
2.Twin Peaks, der resulterede i, at min mor måtte campere på min sofa flere uger i træk, af frygt for ånden Bob eller Kæmpen der pludselig stod i Agent Coopers Hotelværelse.
3.Jollycola. Tabercola. Punktum.
4.Skolernes efterårsløb. 5 km med lungen ud af munden, i alt for slidte kondisko, og alt alt for meget frisk luft.
5.Lillebror ostestænger. Hvad ER de egentlig for nogle, hvad er de lavet af, og hvor kommer de fra?
6.Mellem Himmel og Jord. ”I dag skal vi høre om Ukulele, der bor i Zambia. Hans mor har malaria, hans far arbejder 23 timer i marken, og nu skal vi have rigtig dårlig samvittighed over at Ukulele ikke har råd til skolebøger og skoleuniform, og tænke på ham hver gang vi tænder elektrisk lys.”
7.Hønseringe, fingerstrik og servietsamlinger. Jeg har forspildt min ungdom.
8.Kollektiver og gruppemøder.
9.Basketballstævner med ondsindede, hormonbefængte, tårnhøje piger.
10.Claus Borre i Formel 1.
11.John & Åge.

And war you shall have !

”Jeg finder mig ikke i blogchikane!”.
Shubidua var noget man varmede op til i Bellingehallen, når man skal skulle have rytmisk gymnastik. Sangene lugter af svedbefængte plastikmåtter, leverpostejspausemadder, og tabte OLdrømme. Derfor må vi begrave den Shubiduahund, inden den bider os i numsen (Må man sige røv?) STOP. Stop I say.

PS. Anede ikke at ” Kære lone ” var en Shubiduasang . I created a monster.

PPS. Det dér med at være i 3 reklamer er stærkt overvurderet. Jeg er fks. også at finde på en Maltheost. Og endda som ”mellemlagret ”, ikke køn, ung, nok til at være mild, og slet ikke opgraderet nok til at være skiveskåret! Min modelkarriere er nu endt i, at jeg ligger på en osteplastikklokke i min morfars vindueskarm, til fremvisning , udstilling og absolut ydmygelse.

Hvis reklamer var sande 

ps.

Man kan også læse lidt om Nick

Kære Lone, du er stanggenial!

Kære mentor,

Dét der med de aldrende loggere er fuldstændigt ligesom at være i Tivoli. Som barn skulle man både have turpas, candyfloss, og prøve ALLE forlystelserne, mindst tre gang. Som aldrende kaster man op efter én tur i det flyvende tæppe og kan overhovedet ikke se det sjove i, at man får en røv på størrelse med Nordamerika i spejlene i Hurlumhejhuset. Eller hvad det hedder dét der med alle spejlene.
Hvis man vil læse mentorblog kan det gøres hos Lone

Har desuden besluttet mig for at flashe mine studenterambitioner på Det Kongelige Bibliotek i dag, da jeg ikke får læst mere end et par linjer herhjemme. Der er altid lige Ally, eller Skadestuen, eller en kage, der skal bages, eller telefoner ringer. Så nu rykker jeg ind på læsesalens moder, efter råd fra en anden mentor, nemlig Dukkemogens. Må man have trainers på? Og bliver man smidt ud, hvis man nyser eller ikke helt ved, hvordan man definerer faglitteratur?

Én er for lille og én er for stor

Undskyld.. men hvem er det egentlig der sidder ovre i brilleland , og bestemmer at de skal være fire Su´er dyre ? Kan man ikke få handicap tillæg eller få smidt nogle gamle i hovedet , lidt lissom basser i bageren efter kl.fem ?
Jeg har ihvertfald prøvet alle briller på Nørrebro og omegn nu. Og giv lige Dukkemogens en tapperhedsmedalje i tålmodighedskatagorien. Jeg var lige ved at rive forbipasserenes monokler af og spæne mod nærmeste helle. Har prøvet store, ovale, hornformede, kasse, titan, kenzo, Gucci, brune, røde, spraglede, med diamanter, Sonja fra Saxogade stilen, små sorte, bibliotekarbrillen og de " billige " og dem hvor man bare tænkte : aldrig offentligt. Resultat : Lettere depression , hovedpine, værkende fødder og såret selvværd. ( Har også fået neurotisk anfald over alt det fremmede næsefedt, der nu sidder på min næse ).
Jeg vil meldes ud af brilleklubben. Kan man det ? " Det er lidt for dyrt , det er ikke lige mig " Lidt lissom i Gyldendals bogklub. Return to sender.

Jeg vil ikke være brilledværgen i Snehvide.. så hellere prosit.

Retro

Der var bred enighed her til morgen om, at gamler gode vendinger som : " Hey søster lagkage " og " Hvad så bror lort " , helt klart burde genindføres.

The sushi maker.. wow

Some like It RAW

Vel hjemme igen efter tumultdag med kaffechok, leverpostejsmad på Skindbuksen, angstanfald i 350´eren fra Nørreport, blytunge ben der knapt kunne bære mig selv og ildevarslende stuetemperaturs-sushifiskepose op ad trapperne, og JEG SKAL VIRKELIG VIRKELIG SNART HAVE KØBT NOGLE BRILLER-hovedpine.

Fred være med det. Der kommer skadestuen om 20 min. Og jeg har købt ind til dejlig sushi.
Der ER retfærdighed til.

ka ka ka kaffe

Nu er det officielt. Jeg ligger og bløder for enden af studiestigen. Har drukket så meget kaffe for at holde mig vågen til forelæsning , at jeg har parkinson og inkontinens. Og så var der ikke plads til os i salen, fordi hele Danmark åbentbart var brandinteresseret i " Folkebiblioteket & Moderniseringen ", ergo : Mere kaffe og sofa. Gid man var Felicity. Eller Harry Potter.

Quizcentrisk !

Hvis jeg var fodboldsspiller eller cykelrytter ( Gud forbyde det- serienappere ) ville jeg trække blusen op over hovedet, og vise hemmelig besked til alle dem jeg elsker skrevet på min mave, mime " sutten ud af munden " , gøre åndsvage katolske fagter, lave flikflak og " Vuggen" , kysse min pegefinger og pege op i himlen, og kaste min hat ud til publikum. ALDRIG har en 2. plads føltes så ligeværdig som en 1. plads , aldrig har vi trukket en halvsejr så sikkert i land, aldrig har vi været så selvfede og whiterussian-smiskende som i aften .
Jeg kan slå fast i aften, i et øjebliks quizeufori at :

1. Der er ingenting der svinger , som Nørrebro by night.Hele hovedgaden emmer af Quizzers fit for fight!
2. Halle Berry var engang Sharon Stone.
3. Der er ingen grænser for præcis HVOR mange lakridser man kan indtage på 4 timer.
4. Show me a good loser and I´ll show you a loser.
5. Jeg ikke har fået armene ned endnu

jeg undrer mig ( part 2 )

Hvorfor er det lige at kvinder åbner munden når de tager mascara på ?

Når bare man er håbløs er der håb endnu

To ting at glæde sig over , på en ellers fuldkommen fortrøstningsløs tirsdags regnvejrsmorgen :

Arrangement
DIZZEE RASCAL
Dato og Tidspunkt
d. 25.11.04 klokken 21:00
Sted
Lille VEGA
Antal billetter
2 stk.

Quiz Barcelona kl. 19

Nu laver de tegneserier om mig

Robinson

Hvad sker der for hende dér P Diddy eller Duddi i Robinson ? Hun er da en krampe ! Kravl dog lige ned fra din socialrealistiske kvindekampsforstyrrede hippiemor stige. Stakkels Mass ( modenavn suk ). ” Det er så min mor , der er 51 , rund, aggressiv og total medløber der prøver at lave programmet om til et Pernille Aalund talkshow.” Og hvad er det der får tilsyneladende helt almindelige gulvlæggere,dyreterapeuter og matroser til at forvandle sig til primale, fluekneppende følelsesbomber så snart de rammer en strand i Malaysia ? Helt ærligt.. Jeg ville sælge alle mine holdkammerater for en kokosnød hvis jeg kunne vinde en million. Alle kneb gælder i Robinson. De kan tage deres alliancer, deres bedste venner de har kendt i en uge, og deres kammerateri og stikke det op i en palme. Kom nu hjerner : Sæt i gang !

Bliver nød til at drikke en kop te og se noget ” Vildt vejr ” på DR1.. moder natur kender i det mindste ingen spilleregler.

Hov

Er lige kommet i tanke om, at man kan forbrænde op til 150 kalorier i timen, bare ved at banke hovedet ind i væggen.

Jeg undrer mig ( Part 1 )

Hvorfor er det at man altid har én kuglepen , der splatter blæk ud over ens fingre ? Og ikke nok med det , så tænker man : dén smider jeg sgu ud , og så får man det selvfølgelig ikke gjort , og så bliver man fuldstændig overrasket og ærgelig næste gang man sidder med rødt blæk over hele ? ja ja.. jeg var også en af dem, der gik rundt med kronisk mærkelig klat på læberne, fordi jeg tyggede kuglepenne i timerne. Der var heller aldrig nogen der ville låne dem.

Fine Cuisine

Shyyy..Jeg er så træt jeg ligner en mand. Er muligvis også champagnefuld og en lille smule lykkelig. Har været med Dukkemogens på Klais Cuisine i Eskildsgade, og shyyyy: Det var Vidunderligt. Fik tre retter hver med fisk , foie gras , bøffer, svampe, fransk ost og valnødder i honning. Jeg blev ved med at nive mig i armen da de tre eksklusive gourmet retter , alt det isvand vi kunne drikke ( champagnen havde vi selv med og det måtte man godt-også vin ) , samt brød og smør kun kostede 219 kr. Det bliver nød til at være en hemmelighed. Ellers går der et splitsekund , og så er teamet fra Rabatten og Jimmy Jørgensen der og fylder op med deres sparejydevenner og jetsetbekendte.
Der var hyggeligt og egentligt lidt grimt , men det glemte man fordi der var sølvtøj på bordet, intimopdækning, fransk elegance og Billie Holliday i højtalerne. Perfekt søndag og perfekt kæreste. Men Shyyyy....

Must Have!

Dead Librarians Tell No Tales

Hvis det er gået nogen forbi, så er jeg jo begyndt i skole. Danmarks kongelige Biblioteksskole nærmere bestemt. Vi er nogle stykker der arbejder på at omdøbe den : The Funky School Of Books, det lyder ikke så støvet. Første skoledag vidste jeg ikke om jeg skulle kaste op, grine, lægge mig ned på gulvet i afmagt , klappe, huje eller bare dø. Det vrimlede med små rollespilsdrenge,-langt hår og gamle Iron Maiden t-shirts.. I ved.. dem som ligner nogle der syr deres kapper selv( undskyld Zacha, Nick, Adam) , piger med hennakatastrofer, gamashebukser ( kun overgået af social & sundhedsskolen) , men også smarte unge mennesker med pradatasker, nittebælter og elvissolbriller. Jeg overlevede den første uge og introfest med efterårsinfluenza, godt hjulpet af mit fantastiske hold , som jeg er blevet rigtig glad for. Vi ligner en Bennetonreklame i mangfoldighed, men vi er ens over en kop kaffe, Su´en og forunderligt nok også en fælles dejlig humor.

Jeg er vild med det , jeg er dødsangst, jeg er afventende , hvad kan jeg sige ?
Spørg mig når jeg er kommet igennem min første Jul-nu med eksamen!

Kvalitet!

Så var vi jo på Charlottenborgs efterårsudstilling i går, hvor der var bred enighed om at elske Lars Arrhenius. Hans kunstfilm ," The Street", er simpelthen de sjoveste 6 min jeg har længe har set. Den viser livet i en boligblok i 24 timer, med trafikpropper, sex, toiletbesøg, onani, dans og bowling. Hvis man alligevel står inde på Kongens Nytorv med afhoppet kæde eller stress , så kan man lige svinge forbi udstillingen og sætte sig ind i mørket og blive storunderholdt i 6.24 min.

The street 

Tour de Øv

iih så så man lige cykelsport. Bare fordi nogle selvlysende, dumme ryttere skal vise lårmuskler, tisse på sadler og okse op af kategori kedelig bjerge, aflyser TV2 alle de dejlige søndagsserier !! Man ser da ikke Ally blive revet væk af sendefladen bare fordi jeg smutter i fakta på min Ralleigh ? Skandale..

.... 

Så kører dukkebussen !

Advarsel !

I de næste tusinde år vil man kunne følge med i Pepsi´s forstyrrende og asymetriske påfund , quiz herligheder og hverdags kriser..
ja ja Dan turell.. du er ikke den eneste der holder af hverdag!

Tak Lone.. du er en weblog Guru.