Note To Self

Hvis tingene ikke lykkes for dig første gang er du... mega normal.

Længere ud på landet

Jeg køber den ikke. Jeg køber den simpelthen ikke. Gamle damer, der med rynker så dybe som afgrunden, og et smil fra Den Gamle Fabrik, påstår at de har levet et langt og tilfredsstillende liv, og det sådan set ville være ok, hvis de kradsede af i morgen. Det svarer fuldstændigt til at Morten Olsen før en meget vigtig kamp mod Usbekistan hævder at Usbekerne jo også har spillet en fantastisk forsæson, kan være farlige på dødbolde, og i øvrigt ikke skal undervurderes selvom alle deres angribere er skadede. I dont think so. Hvor ville det dog være forfriskende at se de gamle ryste som espeløv og indrømme at det da er latterligt at dø, a la Blair Witch Project ” I´m so scared right now”, og høre Hr. Olsen fnyse: ” Polen Ha! – dem napper vi fandme, de spiller ad helvede til.”

Post-birth-sexbomb

Stod i morges og lavede stræk og bøj gymnastik, da Dukkekæreste udbrød første kropslige ømme tanke efter baby´s ankomst: " Nååårh for fanden skat.. og så de underbukser fra Kvickly"

En lærd tosse er dummere end en uvidende tosse

Altså jeg forstår ikke de der kreditrenterealbanklåns- reklamer. Altså dem med skægget falleret Mr. News, der lægger armen ned og hakker på den, eller går rundt mellem en masse papmaché spørgsmålstegn og siger lange kloge sætninger, der overhovedet ikke giver mening. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad det er de vil have mig til, hvilket jo er ret pinagtigt, da det jo åbenlyst er ment til idioter, der bedre kan forstå plancher og underlige pædagogiske fagter, end benhårde kurver. Er det bare mig? Og kunne de ikke have sparret de dyre opstillede kemilignende dimser med farvet rentesaft væk? Jeg mener, man behøver da ikke være fra Jylland for at have lyst til at spørge: ” Jamen.. Bliver jeg rig?”. ” Nu skal du høre, du kan bare lægge renten ned og betale over 10 år, det er simpelt og.. JAMEN BLIVER JEG RIG?!”

Endnu mere OBS

Det gør pikkeondt at føde.

Mor

Sagde til en fuldstændig ligeglad flaskedreng i Irma igår at jeg er nogens mor. Jeg har ikke været i bad i fire dage og jeg ved pludselig alt om australske eftermiddagsserier og zinksalves kølende effekt. Det hedder barsel. Eller ammehjerne. Eller traume.
Efter 36 timers veer, morfinskud og epidural, efter 2 uger med kuvøsealarmer, sondemad, rød saftevand, hvisken og lyden af sutsko over hospitalsvinylgulv, er vi nu blevet smidt ud i virkeligheden til " Saunabelts" på tv-shop(undskyld er folk blevet vanvittige), søvnløshed og store blå babyøjne. At have en nyfødt baby er fuldstændig ligesom at have en tamagochi. Nogle gange bipper den, og så skal den have et eller andet. Oftest en ren røv. Eller en pat. Eller en flad.
Jeg er nogens mor. Det er altså vildere end at køre rundt i en racerbil på fransk i et døgn. Kan faktisk slet ikke forstå, at Reimer Bo ikke har sagt noget om min lille tamagochi endnu, eller at folk i det hele taget har en hverdag. Vil forsøge ikke at fylde min blog op med historier om, at nu har hun været i bad. Igen.